Ordrup/Trudsholm |
Den høje, toetages hovedbygning, der i sin grundbestand stammer fra 1551, ligger på et stejlt voldsted, endnu delvis omgivet af grave. Kun en skal af den gamle bygning er bevaret. Den står nu hvidkalket, med rnoderne vinduesgennembrydninger og skifertag. Avlsgårdens bygninger er opført på forskellige tidspunkter. |
|
ccccccccccccccccccccc |
1312-1330 |
Trudsholm ligger i Sonnerup
Sogn. I tidlig middelalder kendes en
herregård i sognet under navnet Grubbe-Ordrup. Måske er det samme gods som Trudsholm,
der først fik dette navn i 1580'erne. Grubbe-Ordrup hed sådan, fordi den
tidligt var ejet af slægten Grubbe.
Dens ældste kendte ejer var
dog hr. Johannes Syndesen, der levede på Erik
Mendveds tid. |
|
1330-1378 | Gården omtales derefter som udstedelsessted for et brev af 2/6 1330, som hr. Peder Grubbe var medbesegler af. Han har utvivlsomt allerede da ejet den og skrev sig 1349-54 til Ordrup. |
|
1378-1403 | Efter hans død (tidligst 1378) skiftede enken Ingeborg Saksesdatter (Uldsaks) til Skullerup 1390 med sine børn. Sønnen Johannes (Jens) Grubbe overtog Ordrup, men søsteren Ingeborg Grubbe til Skullerup (død senest 1411, gift anden gang med hr. Johan Olufsen Bjørn, død senest 1416), havde dog part i Ordrup indtil 1392, da hun fik andet gods i stedet. | |
1403-1417 | Efter Johannes Grubbes død 1403 bragte enken fru EIne Palnesdatter, der måske førte et delt og to gange tværdelt skjold, men ellers også kan være af slægten Munk, da ægteskabet var barnløst, Ordrup til sin sidste ægtefælle Jep Jensen Godov på Gerdrup (død tidligst 1417). De pantsatte 1413 Ordrup til hr. Axel Pedersen Thott som ydelse for gods og penge, som ovennævnte Johannes Grubbe var sin søstersøn hr. Axel skyldig. men lejede dog samtidig gården for en årlig landgildeydelse, hvorfor Jep Jensen Godov endnu 1417 skrev sig til Ordrup. | |
1417-1446 | Siden overtog hr. Axel Thott godset, hvori efterhånden adskillige havde arveparter, hvilket forårsagede hyppige arvestridigheder, 1421 således med hr. Jørgen Rud til Skjoldenæs (død 1429), hvis hustru var frugt af fru Elne Palnesdatters andet ægteskab (hun nåede at gifte sig 4 gange) med hr. Ove Hase, og rigshofmesteren hr. Anders Jakobsen Lunge, der fik indførsel i Ordrup., og med hvem der 1425 var ny strid om gården, idet han ved skøde (stadfæstet 1425) fra Claus Venstermand til Sørup (Musse hrd.) havde erhvervet dennes ægtefælles, fru Ingeborg Grubbes rettigheder i Ordrup. (Fru Ingeborg var datter af ovennævnte Johannes Grubbe og EIne Palnesdatter). Efter Anders Lunges død 1429 kom hans rettigheder i gården til broderen rigsråden hr. Ove Jacobsen Lunge, der 1433 erhvervede nye rettigheder oveni de gamle. 1435 fik Axel Thott fra væbneren Niels Andersen af Tvede og hans hustru Cecilie Skytte tilskødet en andel, som hun havde arvet efter sin farbroder, kannik i Århus, hr. Jens Knudsen Skytte. 1437 kom hertil en andel købt af væbneren Kristiern Bryning, også en af ovennævnte kanniks arvinger, og næste år en andel erhvervet af Ingeborg Ovesdatter Hase (Bild) til Gåsetofte, enke efler Niels Gagge til Fårebæk (død senest 1438) og hendes søn af første ægteskab hr. Mikkel Rud til Vedby (død senest 1464). Ove Lunge solgte 1447 de fra broderen arvede rettigheder til sin svigersøn hr. Torbern Bille. |
|
1446-1454 | Efter Axel Thotts død ca. 1446-47 skrev sønnen hr. Kjeld Axelsen Thott sig 1454 til Ordrup, men døde samme år. | |
1454-1462 | 1457 tilskødede Oluf, Erik og Iver Axelsen Thott al deres rettighed i Ordrup til broderen Philip Axelsen Thott. | |
1462-1466 | Denne 1462 pantsatte Ordrupgård til en anden broder, hr. Laurens Axelsen Thott til Næsbyholm m.v. Da alle brødrene gjorde oprør mod kong Christian I, inddroges Ordrup af kronen, men kom ved forlig 1472 tilbage til arvingerne efter den 1464 afdøde Philip Thott, hvis enke fru Ermegaard Eggertsdatter Frille til Sandholt (død 1504) ca. 1466 havde ægtet rigsråden hr. Bent Bille til Egede (død 1494). | |
1466-1485 | Ægtemanden Bent Bille var søn af den Torbern Bille, der havde overtaget Lungernes rettigheder. Alt dette havde sønnen Bent arvet og ved at gifte sig med indehaveren af Thott-slægtens del samledes alle arverettigheder. 1478 forlangte imidlertid Laurens Thott sin pantesum udbetalt. Under stridighederne herom døde han 1482, men hans enke fru Karen Erlksdatter Niepertz gjorde på ny kravet gældende. Ved herredagsdom 1485 tildørntes den resterende sum af pantet imidlertid kronen, hvorefter Bent Bille næste år udbetalte pantet med 300 rhinske gylden. |
|
1485-1542 | Endnu 1508 kaldes Ordrup en hovedgård, da hr. Anders Bentsen Bille til Søholm (død 1555) ved magelæg fik broderen hr. Hans Bille til Egedes (død 1542) andel i gården. Snart efter er den ophørt med at være en selvstændig hovedgård. | |
Trudsholm | ||
1536?-1538 | Kronen ejede gods i Sonnerup sogn. Det kan være tidligere kirkegods, men der var ikke mange kirkelige besiddelser i sognet. Hvorom alting er, ejede kronen fæstegården Trustrup. | |
1538-1543 | Trudskolm har nok sin oprindelse i fæstegården Trustrup, som kronen 1538 bortrnageskiftede til kannik i Roskilde Christoffer Jepsen Ravensberg (død 1543), hvis enke Eline Sigvardsdatter Grubbe (død tidligst 1547) i sit andet ægteskab bragte den videre til sin næste ejer. Forleningen lød ud over den oprindelige fæstegård på 19 gårde, som sikkert i middelalderen hørte under Ordrup. | |
1543-1608 | Det er uvist, hvem der 1551 har ladet gårdens hovedbygning opføre. Årstallet fremgik af en nu forsvundet indskrift. Eline Sigvardsdatter Grubbes anden ægtemand var Henrik Nielsen Arenfeldt til Gundetved (død 1580). Det kunne være ham. | |
Hendes datter af første ægteskab Dorte Christoffersdatter Ravensberg var gift med Peder Bild til Sonnerup (død 1566). Det kunne være dem. | ||
I følge et sagn hed godset da Horsestald, og ejeren skulle være Ide Trudsdatter Ulfstand, som så har opkaldt godset efter sin fader Trud. Ide Trudsdatter blev gift i 1551, samme år som hovedbygningen blev opført. Hvilken adkomst Ulfstandslægten (som er skånsk) kunne have til godset her, står hen i det uvisse. Og Trud kommer snarere af Trustrup. Men sikkert og vist er det, at næste dokumenterede ejer er hendes datter. | ||
1608-1613 | Fra 1608 ved vi, at fru Margrethe Gøye til Bollerup, enke efter Erik Lykke til Skovsgård (død 1593), havde boet på Trudsholm, men 1613 blev alt hendes gods taget fra hende ved dom. | |
1613-ca.1650 | Godset blev tildømt skåningen Holger Rosenkrantz til Glimminge m.fl. At der er flere tyder på, at der stadig er mudrede arveforhold. Rosenkrantz døde 1642, så det er de "flere", der ejer godset. Blandt disse kan have været nogen fra den sjællandske slægt Beck, idet næste kendte ejer var fynbo, hvis mor var Mette Lagesdatter Beck. | |
Ca.1650-1663 | Omkring midten af 1600-tallet og endnu 1661 ejedes godset af hr. Sten Eriksen Bille til Kærsgård og Billesbølle (død 1672), som 1663 skødede den til næste ejer. Hans stamgodser lå på Fyn, men han kan have fået Trudsholm gennem sin sjællandske mor eller via sin hustru, som vi ikke ved, hvem er. |
|
1663-1664 | Køber varl Anna Trolle (datter af datter af Holger Rosenkrantz, død 1723), som vel som arving til en del har købt andre parthavere ud. Hun ægtede endnu samme år Sten Billes søn Erik Bille til Kærsgard (død 1675). Han skødede 1664 gård og gods til faderen mod vederlag i Kærsgård, hvorfor Sten Bille samme år kunne afstå Trudsholm. | |
1664-1665 | Køber var den senere storkansler, generalmajor Frederik Ahlefeldt. | |
1665-1666 | Han videreskødede dog allerede 1665 Trudsholm med skove og enernærker (54 tdr. hartkorn) og underliggende bøndergods til kongen, som næste år solgte gård og gods for 22.966 rdl. | |
1666-1669 | Køber var rigsråd, senere generalløjlnant Jørgen Bielke til Avnsøgård (død 1696). Denne solgte gården 1669. | |
1669-1675 | Han solgte godset til Magdalena Schonbach (død 1670), enke efter kansler Theodor Lente (død 1668). | |
1675-1715 | Deres datter Anna Cathrine Lente arvede Trudsholm, som hun ved ægteskab bragte til sin mand kancelliråd Conrad Hesse (død 1705). Denne fik 1683 udvirket, at godset (1688: 31,69 tdr. hartkorn med 116,5 tdr. land under plov) ved kongelig bevilling fik adelige sædegårdsfriheder. Enken beholdt gård og gods til sin død 1715. | |
1715-1726 | Den solgtes ved hendes død på auktion for 15.020 rdl. til sønnen major Frederik Hugo Hesse, der 1725 af kronen erhvervede tilbagekøbsretten til godset. Ved hans død 1726 kom Trudsholm igen på auktion og solgtes for 18.101 rdl. kurant sølvmønt. | |
1726-1731 | Køber var generalmajor Gregers Juel til Eriksholm m.v. (død 1731), hvis enke Vibeke Juel døde 1735. | |
1731-1745 | Deres søn, assessor, senere gehejmekonferensråd Peder Juel til Hverringe (død 1779), overtog derefter bl.a. Trundholm, som han dog solgte 1745. | |
1745-1749 | Ny ejer blev brygger i København Andreas Ottesen Schou. Denne afhændede allerede 1749 gård og gods (i alt 295 3/8 tdr. hartkorn) for 18.500 rdl. kurant. | |
1749–1767 | Køber var assessor, senere højesteretsjustitiarius Caspar Christoffer Bartholin (Eichel) til Åstrup. Efter hans død 1765 solgte boet godset 1767. | |
1767-1775 | Man solgte til kancelliassessor Anders Dinesen til Gyldenholm og Østrupgård (død 1785), sorn 1777 (købekontrakt 1776) skødede den for 34.000 rdl. | |
1775 | Ejer for en kort periode blev salmedigterens onkel Jacob Biørn Grundtvig. Han døde nemlig samme år, han købte godset. | |
1776-1824 | Siden 1776 har Trudsholm haft samme ejer som Ryegaard. Det var gehejmeråd Frederik Christian Rosenkrantz til Rosenholm, der købte trudsholm og døde 1802 samt havde indsat sin slægtning (et næstsøskendebarns sønnesøn), senere udenrigsminister Niels Rosenkrantz som sin universalarving med forpligtelse til af 3 af de 5 arvede godser at oprette et stamhus. Det skete 18/3 1804 under navnet stamhuset Rosenkrantz, og Trudsholm, Ryegård og Barritskov på Fyn henlagdes derunder. | |
1824-1923 | Ved Niels Rosenkrantz' død 1824 tilfaldt stamhuset efter erektionspatent kaptajn i marinen, kammerherre Henrik Jørgen greve Scheel (død 1862) og derefter dennes søn folketingsmedlem, kammerherre Frederik (Frits) Christian Rosenkrantz greve Scheel (død 1912) og igen hans søn Henrik Jørgen greve Scheel, der 1892-1912 havde Trudsholm i forpagtning. Ved hans død 1917 tilfaldt besiddelsen af stamhuset den ældste søn, senere hofjægermester Frederik Christian Rosenkrantz Scheel. 1923 afløstes stamhuset i henhold til lensloven af 1919, og Trudsholm blev den hidtidige stamhusbesidders fri ejendom. Han fortsætter driften af godset sammen med Ryegård til sin død 1962. | |
1962-1991 | Næste ejer af begge gårde er Niels Henrik Rosenkrantz greve Scheel. | |
1991-1998 | Han inddrager sønnen som medejer Johan Christian Rosenkrantz greve Scheel. | |
1998- | Johan Christian Rosenkrantz greve Scheel er derefter eneejer af godserne. |